Spring til hovedindhold
Best Western logo

Aalbæk Badehotel, Sure Hotel Collection by Best Western

Moderne og stemningsfuldt badehotel tæt på Skagen

Helt oppe i toppen af Danmark, halvvejs placeret mellem Skagen og Frederikshavn, finder man dette hyggelige badehotel, som ligger tæt på smuk natur og den dejligste sandstrand.

Hotellet er en del af alliancen med Small Danish Hotels. Se vilkår.


På Aalbæk Badehotel kan du forvente vaskeægte feriestemning med hygge og afslapning, hvor den personlige service er i højsædet. Hotellet ligger centralt i Aalbæk blot 5-minutters gang fra togstationen og 20 km fra Skagen, og råder over 59 fine og lyse værelser i ægte badehotel-stil.


Restauranten

I den hyggelige restaurant får man følelsen af, at tiden har stået stille. Her er der kælet for detaljerne med hvide duge, tunge og behagelige stole, tykke gulvtæpper og traditionelt tapet. Hotellets placering ved havet sætter også sit præg på menukortet, som indeholder flere spændende og velsmagende fiskeretter sammensat efter sæsonens råvarer.


Badehotellets historie

Aalbæk Badehotel skriver sig helt tilbage til 1818, hvor kromanden også ernærede sig som fisker og drev en smule landbrug. Det var dengang, hvor Ålbæk var et lille fiskerleje, men idyllen, freden og roen er intakt. Det autentiske fisker- og landsbymiljø med de hyggelige små gader og havnen er simpelthen en perfekt ramme om skønne feriedage. 


Aktiviteter i området

Ålbæk er en god base for oplevelser i Nordjylland. Omkring byen er naturen helt speciel og lokker med både flade strandenge, Ålbæk Klitplantage, Råbjerg Mose og Råbjerg Mile, Europas nordligste vandremile og det tætteste man på vores breddegrader kommer på en ægte ørken. Dog uden eksotiske dyr. Dem er der til gengæld masser af i familieparken Farm Fun tæt på Aalbæk, en hyggelig dyrepark med legeland, hvor man kan møde alle de kendte danske husdyr foruden kænguruer, emuer, hængebugsvin, påfugle og mange flere.

Aalbæk Badehotel, Sure Hotel Collection by Best Western

Skagensvej 42, 9982 Aalbæk

Telefon: +45 98 489022

E-mail: info@aalbaek-badehotel.dk

Vælg værelse

Værd at vide

Ind-og udcheckning

Indcheckning: kl. 15:00

Udcheckning: kl. 11:00


Barn

Kontakt venligst hotellet for yderligere information.


Kæledyr

Kæledyr er velkomne på hotellet. Dog skal dette meddeles hotellet inden ankomst. Kæledyr må kun efterlades alene på værelset, ved spisning i restauranten eller under morgenmaden. Der bliver opkrævet en tillægsbetaling på 300 kr. pr. kæledyr pr. overnatning.


Parkering

Gratis parkering. Adgang til ladestik til elbil.


Andre ydelser

  • Restaurant
  • Morgenmadsbuffet er inkluderet
  • Lounge/bar
  • Sen udtjekning
  • Safety boks
  • Wi-fi
  • Gratis parkering
  • Udendørs parkering

Hvorfor Sure Hotel Collection by Best Western?

En personlig hoteloplevelse, et skønt og behageligt sted med charme. Gode hoteller med fornemmelse for design til en overkommelig pris.